MARESCO A/S
Økonomi- og produktionsstyring i Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Fisk og skaldyr i alle afskygninger til dagligvarehandel og restaurationer. Det er, hvad MARESCO A/S i Strandby leverer til deres kunder, med egne fabrikstrawlere forsyner MARESCO kunderne med førsteklasses koldtvandsrejer. Gennem deres net af stabile leverandører leverer virksomheden mange andre typer skaldyrs-produkter hentet fra hele verden.
For et par år siden blev MONTES valgt som it-leverandør og overtog driften af en allerede eksisterende Microsoft Dynamics 365 Business Central og Office 365 installation hos MARESCO.
Løsningen var oprindeligt udarbejdet af en leverandør, som var langt fra Strandby - og "langt fra" fiskeindustrien!
Det er så dejligt, at I kom tæt på, nærheden betyder meget for os.Det gør altså tingene langt nemmere - og så synes jeg bare, at der er en super god dialog mellem os.Hvis der er et eller andet - eller vi har et problem, så er I virkelig gode til at hjælpe.
Nye projekter
Løbende er løsningerne blevet udvidet og opgraderet af MONTES, og der er altid nye og spændende opgaver, der skal løses.
Ja, vi arbejder hele tiden med forbedringer til vores ERP, som vil lette vores dagligdag.Det er jo positivt, og i øjeblikket arbejder vi sammen med jer om indscanning af faktura og andre bilag.Vi er ikke helt færdige endnu, men det er dejligt, at I medvirker i denne løbende proces.
Den samlede løsning hos MARESCO består udover Microsoft Dynamics 365 Business Central også af:
- It-sikkerhed
- Microsoft Office 365 med SharePoint og Exchange Online
- Backup