Skip to main content Skip to footer

Løvegården

Kompetent rådgivning til valg af de rigtige løsninger

Kunde

Løvegården

Kontaktperson

Asbjørn Helledie

Løvegården er et mindre landbrug med tilhørende gårdbutik og webshop. Gårdbutikken der forhandler alt i glutenfri, plus en masse forskellige delikatesser. Kombineret med webshoppen og det eksterne lager, er der mange forskellige tekniske løsninger som skal virke og gerne spille sammen.

MONTES er valgt til at hjælpe med opsætning og/eller drift af flere af disse tekniske løsninger, så Løvegården kan fokusere på at sælge glutenfri brød, kage, mel mm.

Det er dejligt altid at kunne få fat på en kompetent hjælp når vi ringer til MONTES. Der går ikke lang tid fra vi ringer til vores udfordringer er løst, om det så drejer sig om printere, internet, wifi, mail eller overvågning.

Martin Jensen fra Løvegården

Kommende projekter

Løvegården udvikler sig hele tiden og det sætter større og større krav til at de forskellige systemer skal spille sammen, så der ikke går alt for meget tid med opgaver der ikke er væsentlige for forretningen. MONTES hjælper både med ideer og løsninger på at få IT’en til at blive en medspiller og ikke en modstander for Løvegården.

Efter at webshop er blevet en del af forretningen har det været endnu mere vigtigt for Løvegården at IT’en spiller. Gårdbutikken er ind i mellem ubemandet, så der er høflig selvbetjening, hvilket ikke er noget problem med effektiv overvågning, hvor der kan følges med i hvad der sker i og omkring butikken.
Webshoppen er hurtigt vokset så stor, så der var brug for mere lagerplads end der kunne være sammen med butikken, hvilket har medført øget behov for lagerstyring.

Det er vigtigt at såvel webshop som computer, internet osv kører yderst stabilt når forretningen går online, og derfor er det vigtigt med en stabil samarbejdspartner på de områder.

Martin Jensen fra Løvegården

En stor del af Løvegårdens varer er på frost eller køl og det er vigtigt for fødevaresikkerhed og for lageret at temperaturerne her er som de skal være. Derfor er der opsat overvågning af temperaturer. Det er blandt andet udskæringer af gedekød og mangalitzagrise som er på frost, ligesom meget af det brød og kage uden gluten som Løvegården forhandler er.

Året rundt kan der også købes butterdej og småkagedej på frost, mens udvalget af småkagedej stiger gevaldigt op mod jul, når dej til bagning af de traditionelle brunkager, vaniljekranse, pebernødder, jødekager osv. kommer frem.

Vi får altid god kompetent rådgivning til valg af de rigtige løsninger. Vi er trygge ved de valg vi tager omkring vores IT, fordi vi tager vores valg på et godt oplyst grundlag. Dette kunne vi ikke gøre uden en god og kompetent samarbejdspartner som MONTES.

Martin Jensen fra Løvegården