revas

REVAS ApS 
Tilsyns- og rådgivningsopgaver 

REVAS ApS udspringer af ændringen af bestemmelser om tilsyn på ældreområdet i Serviceloven i 2001. Som følge heraf søgte en række kommuner efter hjælp til løsning af tilsynsopgaver på deres vegne.

Det blev starten på REVAS ApS, som nu udfører tilsyn på cirka 650 sociale tilbud af alle slags på vegne af 25 kommuner.

Tilsyns- og rådgivningsopgaverne

REVAS ApS hjælper kommunale og private institutioner og tilbud i Danmark med at kontrollere og udvikle kvaliteten af tilbuddene til ældre og andre borgere, som af den ene eller anden årsag ikke fuldt ud er i stand til at klare sig selv.

Gennem kontrol, læring og udvikling hjælper REVAS ApS ledelse og medarbejdere med identifikation og realisering af mål for kvaliteten i  opgaveløsningen. 

IT-løsning baseret på outsourcing og hosting

Siden 2007 har IT-strategien været klar. Alle opgaver vedrørende IT skulle outsources, og baseret på forslag fra MONTES blev der fra starten etableret en hosted løsning. MONTES har det totale ansvar for serverdrift, sikkerhedskopiering m. m. samt opdatering af basis- og applikationsprogrammer herunder Microsoft Office programmer, som er det vigtigste "værktøj" for REVAS' medarbejdere. 

Alle programlicenser er baseret på "leje", så REVAS har ikke haft behov for at investere i servere og licenser. Løsningen er udbygget "løbende" med adgang for nye medarbejdere, og dette kan fortsætte efter behov herfor.

Henning Jacobsen, konsulent og grundlægge af REVAS ApS fortæller: " For REVAS ApS har det været rigtigt godt, at vi ikke har skullet ansætte IT-medarbejdere, og for en ny virksomhed, der vokser kraftigt, er det også ideelt, at vi ikke skal tænke på nye servere og udbygning og udskiftning af programlicenser." Han fortsætter: "Og så er det for os af meget stor værdi, at vi har adgang til løsningen og vore dokumenter, uanset om vi er på kontoret, på institutionen, på et hotel eller i vores hjem. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med MONTES og vores IT-løsning."

 

LÆS REFERENCE HER

Hedevej 1 • 9800 Hjørring • Tlf: 9623 5050 • Fax: 9623 5051 • E-mail: info(at)montes.dk